Turen går rundt om Solbjerg Engsø, hvor den første del er langs Pøleå, hvorefter vi kommer forbi Haldbjerg Natur Camus og Tibberuphus, hvor Tonny viser rundt.
Resten af turen er gennem smukke Gribskov, inden vi kommer retur til Thornæs Destilleri.
Vi har åbent hus på dagen, hvor der vil være gratis fremvisninger på Thornæs Destilleri og mulighed for at købe frokost, snacks, kaffe og kage fra Gårdkøkkenet.
Vi byder på kaffe før turen og smagsprøve efter turen.
Der er gode parkeringsmuligheder. Vi starter og slutter samme sted.
Distance: Gåturen er på cirka 5 km.
Varighed: 2 timer
Der er to ture på dagen: Den første kl. 10.00 og den sidste kl. 14.00.
Andet: Den første halvdel af turen er tilgængelig for mennesker i kørestole.
Værter: Torben og Lars