Vi søger en dygtig formidler på de sociale medier, som kan anvende de mange værktøjer og tænke kreativt, når de mange tilbud på ruten skal gøres synlige.
Vi er en frivillig forening Tisvildevejen som har skabt den 80 km lang vandrerute Tisvildevejen i Nordsjælland. Hele ruten er skiltet og går igennem Nationalparken Kongernes Nordsjælland. I samarbejde med Gribskov Kommune, Nationalparken og flere andre aktører i området, ønsker vi at forene natur, kultur og oplevelser med at få folk ud at vandre og skabe fællesskaber.
Brænder du for formidling på Sociale Medier, elsker du at afprøve de nyeste muligheder og har et godt kendskab til, hvad der virker af de forskellige værktøjer, er det måske dig vi har brug for.
Du skal arbejde med ugentlige opdateringer af vores profiler på SoMe, formulering af markedsføringsmaterialer som fx annonceringer, tekster til lokale aviser m.m. Kan du også noget med YouTube, vil det klart være en fordel.
Du skal også kunne samarbejde med vores webmaster og være behjælpelig med opdatering af hjemmeside og sparring omkring den.
Vi forventer at der i gennemsnit vil være 2-3 timers arbejde om ugen, som vil blive afregnet på konsulent basis á kr. 150,- i timen.
Du skal kunne deltage i en times møde ca. en gang om måneden, ellers vil du kunne klare resten hjemmefra.
Har dette vagt din interesse, hører vi rigtig gerne fra dig snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanna van Overeem på mail: susanna.overeem@hotmail.com
Send din ansøgning til: admin@tisvildevejen.dk